Ladeløsninger til erhverv
Skræddersyet ladeløsning til din virksomhed, hvor vi tager os af al administration og afregning
Derfor skal I vælge TakeCHARGE Pro
På arbejdspladsen
Vi leverer den ladeløsning I har brug for på arbejdspladsen. Til medarbejdere, firmabiler og gæster, så laderne udnyttes bedst muligt.
Hos medarbejdere
Har dine medarbejdere firmabil? Vi kan installere en ladeløsning hjemme hos din medarbejder og håndtere al afregning mellem virksomhed og medarbejder. Alt samles og afregnes, så det fjerner det administrative bøvl fra jeres ladeløsning.
Lad op ude
Har jeres flådekøretøjer eller medarbejdere behov for at lade på farten, så har vi løsningen - og der er altid en ladestander inden for rækkevidde.
Fordele
- Administrationen klares af TakeCHARGE Pro
- Én nøglebrik giver fuld frihed og nem afregning
- Ladning på domicil, hjemme hos medarbejderen eller på farten
- Flere brugergrupper eks. medarbejdere, gæster, firmabiler
- Fleksibel skalering af ladeanlægget
I virksomheden
Måske har jeres virksomhed, medarbejdere eller kunder allerede fået elbil. Ellers kommer det til at ske inden for nær fremtid.
Derfor giver det mening at få planlagt virksomhedens ladeløsning allerede nu. Det er vigtigt at få den rigtige løsning, som passer til jer, og som kan skaleres i takt med overgangen til el. I TakeCHARGE Pro tager vi hånd om alle facetter: fra rådgivning og projektering til installation og den efterfølgende drift af systemet, så I kan koncentrere jer om kerneforretningen.
Vores ladeløsning og det bagvedliggende system kan levere værdifulde data om flådekøretøjernes forbrug og tilbyder fuld fleksibilitet omkring administration af brugergrupper og afregning – uden brug af apps.
Fællesnævneren er brugervenlighed, simplicitet og pålidelighed.
Hos medarbejderne
TakeCHARGE Pro tilbyder at opsætte ladere hjemme hos medarbejderne. Det vil sige, at firmabilen kan lade over natten, hvor den alligevel holder stille, og stå klar til næste arbejdsdag med fuldt batteri. Det minimerer spildt arbejdstid og giver billig opladning til virksomheden.
Medarbejderen bliver afregnet til markedspris for strømmen og kan også anvende laderen til private køretøjer, da vi kan skelne mellem privat- og virksomhedsafregnet opladning.
Lad op ude
Du bruger den samme ladebrik, som du anvender på virksomhedens egne ladere og hos medarbejderen – og ladebrikken kan bruges på mere end 300.000 ladepunkter i Europa. Det giver frihed og fuld fleksibilitet, når der skal lades op.
HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING?
Spørgsmål og svar
Ja. Vi tager hånd om alle dele i processen, fra projektering til installation, idriftsættelse, kontinuerlig drift, support og betalingsløsning.